Fødselsdag for børnehaven

Skrevet 9. september 2011 af Theis

Fredag d. 9. september blev dagen, hvor alle de sorte pingviner fra børnehaven, skulle komme til børnefødselsdag på Ravnsbjergvej. Forberedelserne tog et par dage, hvor mor tog en hård tørn med bagning af kager, boller, popcakes og pølsehorn til 25 unger og voksne.

Det blev en fin formiddag, hvor de mange børn indtog stuerne i det lille hus. Den store stue blev til spisestue, mens sofaer var sat op af væggen i den lille stue, så det blev legestuen. Ungerne tog da også straks alt legetøj i brug, og hyggede sig gevaldigt i en times tid, til det blev tid til spisning.

Spisesangen blev sunget:

Det hammer hammer fedt
vi spiser lige om lidt
vi pakker maden op
og hælder mælk i kop
vi sidder musestille
her er ingen vilde
vi siger velbekomme og værsgo
VÆRSGO!

Og senere blev der også sunget fødselsdagssang og pustet lys ud.

Alt i alt en super hyggelig formiddag, hvor der var gang i den, og både Thea og besøgende havde en fin dag. 🙂

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>